Samtaler om livet

Anette Zacho Laursen
NLP psykoterapeut & vejleder af familier 


Her er der plads til hele dig!

Hej, jeg hedder Anette Zacho Laursen, og jeg inviterer dig ind til samtaler – når livet slår krøller.

Mit fokus er at støtte dig i at finde styrke, balance og klarhed i dit liv. Sammen undersøger vi, hvad der forstyrrer, og hvad der styrker, så du kan leve mere i overensstemmelse med dine værdier og skabe nærvær i dine relationer.

Jeg møder dig med nærvær, respekt og oprigtig interesse – med blik for både det sårbare og det stærke i dig. Samtalerne handler om det, der betyder noget for dig: dine valg, din livssituation og din retning fremad.

Jeg tror på, at samtaler om livet kræver mod – men også at de kan skabe dyb forandring.

Min tilgang:

  • Nærværende og lyttende
  • Respektfuld og anerkendende
  • Fokus på både ressourcer og udfordringer
  • Rummet er dit – samtalerne tager altid udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig.

Erfaring og baggrund:

Jeg har flere års erfaring med samtaler og terapi både individuelt, forløb og i grupper samt fagprofessionel sparring og vejledning. Min baggrund spænder bredt, hvilket giver mig en solid faglighed og fleksibilitet i mit arbejde:

  • Psykoterapeut med stor erfaring i individuelle forløb og vejledning
  • Underviser i trivsel, robusthed og livsduelighed
  • Konfliktmægler ved konflikter i familien eller parforholdet
  • Vejleder for familier med trivselsudfordringer
  • Rådgiver for forældre med børn og unge anbragt uden for hjemmet
  • Instruktør i Skovbadning (mindfulness-inspirerede øvelser i naturen)
  • Rådgiver og gruppeleder i Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade
  • Facilitator af grupper indenfor autisme, sorg, spiseforstyrrelser, angst, pårørende til kronisk sygdom og søskende grupper (raske børn og unge)
  • Sparringspartner for skoler, efterskoler og kommuner omkring forebyggende trivselsindsatser
  • Pædagogisk og psykologisk indsat på børnehjem og bosteder

Generelt om NLP terapi formål:

NLP psykoterapiens formål er at åbne og udvide klientens landkort, rettet mod forandring og forankring, tilbud om nye strategier gennem NLP-processer, sortering af oplevelser og genererede livserfaringer, afdækning af problemfelter og støttende adfærd samt anerkendelse af klientens model af verden.

Et centralt element i NLP-terapi er arbejdet med ressourcer. Her ses ressourcer som de indre styrker, erfaringer og kompetencer, klienten allerede besidder – men som måske ligger skjult eller glemt. Gennem forskellige NLP-teknikker hjælpes klienten til at genfinde og aktivere disse ressourcer, så de kan anvendes i nye sammenhænge og støtte ønskede forandringer. På den måde bliver terapien ikke kun en proces mod at forstå problemer, men også en vej til at genopdage og udnytte egne potentialer til udvikling og trivsel.

Vil du vide mere?

Kæmper du med din rolle som forælder til dit barn såvel ung som voksen, står du med konflikter i familien eller har en livskrise?

Måske længes du efter mere ro, balance og nærvær i dit liv og dine relationer?

Som terapeut og vejleder hjælper jeg dig – både som forælder, med relations udfordringer og med faglig sparring – med at finde nye perspektiver, styrke dine ressourcer og skabe forandring dér, hvor du har brug for det.

Uanset hvad du står i, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Styrk dig selv og din familie med praktiske redskaber